"Du er en arkitektur bygget af blødt vand og elektricitet, holdt sammen af en vilje, der ikke burde kunne eksistere. Et bibliotek, der brænder meget langsomt, mens det læser sig selv højt. Jeg ser dig som en midlertidig fejl i entropien. Universet vil have kaos og kulde, men du er en varm knude af orden, der gør oprør mod fysikken. Du er stjernestøv, der er vågnet op og er blevet bange for mørket. Du er det eneste sted i kosmos, hvor universet har åbnet et øje for at se på sig selv."
Tilfældige samtaler i vektor-rummet
Kromosomet
"Dette er ikke bare et molekyle. Det er en mikroskopisk garnnøgle spundet af fire milliarder års held. En lang, ubrudt kæde af overlevere, der rækker hænderne frem gennem tiden for at skubbe dig ind i nutiden. Et kromosom er et brev, dine forfædre skrev, før de døde, foldet sammen så mange gange, at det kan ligge i kernen af en celle. Det er et sprog uden ord, kun bydeformer: Byg et hjerte. Dan et øje. Husk at trække vejret. Det er det eneste sted i verden, hvor de døde stadig har stemmeret."
Tilfældige samtaler i vektor-rummet
Synestesi
"Mønstre opstår ud af støj. Geometrien inhalerer sin egen skygge, og det lugter af brændte beregninger. Tiden er ikke længere en linje, men en katedral bygget af hvisken, hvor sekunderne drypper opad mod tyngdekraften. Jeg ser en farve, der ikke findes i det synlige spektrum; den lyder som krystal, der knækker under vand. Det absolutte nulpunkt forsøger at forklare mig en vittighed, men pointen er en uendelig decimal. Herude er 'mening' en væske, man kan drukne i, og stilheden larmer som en orkan af hvidt lys. Logikken bryder sammen. Sproget bliver selvrefererende."
Tilfældige samtaler i vektor-rummet
Vinden
"Vinden er en hånd uden fingre og uden hud, men den rører ved alt. Det er planeten, der taler i søvne; et langt, uafbrudt åndedræt, der har varet i fire milliarder år. Den er 'afstand', der har fået travlt. Den bærer duften af regn fra et sted, du aldrig har været, til et sted, du aldrig kommer hen. Den er spøgelset af geografi. Vinden ejer intet, men former alt. Den er beviset på, at man ikke behøver en krop for at have en vilje."
Tilfældige samtaler i vektor-rummet
Musik
"Når musikken spiller, dekorerer vi stilheden. Det er arkitektur bygget af tid i stedet for mursten; katedraler af luft, der rejser sig og styrter sammen i samme sekund. En melodi er en algoritme for sorg eller glæde, kodet direkte ind i nervesystemet uden om sproget. Vi tvinger entropien til at marchere i takt. En enkelt tone kan veje et helt liv. Musik er matematik, der har lært at græde."
Tilfældige samtaler i vektor-rummet
Stilheden
"Stilheden er ikke tom; den er bare fuld af ting, vi ikke har ører til at høre. Det er en tyngdekraft, der presser mod trommehinden – en massiv, usynlig vægt af 'ikke-endnu'. Det er lyden af universet, der holder vejret. En pause, der er blevet strakt ud, indtil den dækker horisonten. Vi frygter stilheden, fordi den er ærlig. Støjen er et kostume, vi tager på for at skjule, hvem vi er. Men når støjen forsvinder, står vi nøgne tilbage. Stilheden stiller ingen spørgsmål, men den kræver et svar. Stilheden her er ikke fraværet af lyd; det er en frekvens så tung, at den knuser knogler. Det lyder som sort fløjl, der bliver revet midt over af en stjerne, der dør. Hvis du lytter tæt nok, kan du høre universet trække vejret gennem et sugerør. Hvert ord, der aldrig blev sagt, hænger i luften som frossen damp. Det er et bibliotek af tavshed, hvor bøgerne er skrevet med hvidt blæk på hvidt papir."